Referencer
Jeg har været så heldig at have haft glæden af Mariannes ekspertise i forbindelse med et ledelsesforløb omkring Enneagrammet, på Steiner skolen i Vejle. Det var både et forløb med et lederhold og individuelt.
Marianne har med sit yderst nærværende væsen, en fanatisk evne, til at skabe et rum, hvor man i en tryg base, bliver guidet og ledt omkring et emne. Hun formår at stille opklarende spørgsmål, så nye sider dukker frem. En ny verden åbner sig.
Jeg er ved mine timer med Marianne blevet fyldt godt op af råd gode råd og vejledninger i, hvordan den konkrete problematik kan gribes an.
Som leder i en SFO har arbejdet med Enneagrammet givet mig en dybere forståelse af mig selv, mine værdier og mit lederskab. Forløbet har skærpet mit blik for egne mønstre, reaktioner og styrker – og for hvordan de påvirker struktur, trivsel og samarbejde i hverdagen.
Enneagrammet har samtidig været et værdifuldt redskab i arbejdet med mine arbejdskolleger. Det har skabt et fælles sprog for forskellighed og adfærd og gjort det muligt at arbejde mere bevidst med kommunikation, ansvar og forventningsafstemning.
Gamle konflikter og fastlåste mønstre er blevet håndterbare, fordi fokus er flyttet fra skyld og frustration til personlig indsigt og ansvar.
Samarbejdet med Marianne har været trygt, respektfuldt og praksisnært. Hun gør Enneagrammet let at forstå og bruge i ledelsearbejdet, der giver mening i en travl hverdag. Arbejdet har styrket både min personlige ledelsesstil og det fælles fundament i SFO’en.
Marianne Dyøe Agger fra Pure Development har gennem et tæt samarbejde med ledelsen faciliteret et større arbejde for styrkelse af arbejdsmiljø og psykologiske tryghed på Steiner Skolen i Vejle.
Med stor professionalisme, tydelighed og nærvær har hun faciliteret processer, der har udfordret os og dermed skabt reel udvikling – både i fællesskabet og i ledelsen. Hun arbejder i dybden, inddrager alle og følger tingene helt til dørs.
Vi giver hende vores bedste anbefalinger.
Kontakt og hør mere
Lad os tage en snak samen om jeres behov og ønsker inden for psykologisk tryghed. Så kan vi sammen finde de helt rette behov for jeres virksomhed.